Skovens dag

Søndag den 1. maj er det Skovens Dag. På denne dag holder vi åbent for alle i den lille, men spændende Sulkendrup Mølleskov.

Der vil være fortælling om skoven og om jættestuen og de øvrige gravhøje, der gemmer sig i skoven.

Naturpatruljen fra Refsvindinge Natur– og Kulturcenter vil arrangere ”Stjerneløb” og lave familievenlig bålmad.

Der vil blive arrangeret træklatring for både store og små af Morten Nørregaard fra Nørregaard Træpleje.

For de små vil der være mulighed for at opleve skoven på hesteryg.

Der kan købes hjemmebag og kaffe/te på møllen.

Vi mødes på Sulkendrup Mølle!
Sulkendrupvej 1, 5800 Nyborg
Kl. 10 til 14

Indvielse af Refsvindinge Natur – og Kulturcenter

Alle er velkommen til indvielse af Refsvindinge Natur – og Kulturcenter lørdag d. 30. april kl. 10 – 13.

Refsvindinge Natur – og Kulturcenter inviterer til indvielse af centeret.

  • Program
  • Flaghejsning
  • Officiel indvielse
  • Fremvisning af centeret
  • Kagekonkurrence
  • Traktement

Hvem kan lave den flotteste kage!

Til Natur – og Kulturcenterets store kagekonkurrencen/kagebord

Der er præmie for den mest kreative og fantasifulde kage.

Tilmeld dig konkurrencen på natur.refsvindinge@gmail.com

Nyborg Apotek åbner ny filial

D. 6. juni 2016 åbner Nyborg Apoteks nye filial på Dronningensvej 5 – mellem Kvickly & Netto.

En filial er en receptekspederende enhed, hvor du kan hente din recept direkte fra serveren, ligesom på et hovedapotek.

Simon Kvamm – koncert

Koncert med Simon Kvamm i Borgerforeningens Hus d. 3. november kl. 20

Simon skriver om sin solotour:

Mit stjernetegn er vandmand. Om det er derfor min solotour til efteråret skal hedde VANDMAND, ved jeg faktisk ikke. Jeg glæder mig egentlig bare til at komme ud på scenerne og trække i alle de håndtag jeg synes er sjove at bruge: sange, komik, lommefilosofi.

Jeg har aldrig kunnet lade være med at optræde i forskellige genrer, men det er første gang jeg lander i et rum, hvor jeg kan blande det hele sammen. Og jeg kan kun sige: Yiiihhaaa, det er fedt!

Solo-formatet ser jeg som min egen lille jolle, jeg kan stævne ud I, når jeg ikke sejler i tankskibet Nephew eller katamaranen De Eneste To. Og det var decideret overvældende, da solo-jollen havde sin jomfrusejlads i starten af året.

Så jeg kan næsten ikke vente til 15. september, hvor jeg igen stævner ud sammen med Ham Fra Aalborg og Ham Fra Silkeborg på henholdvis guitar og percussion. Jeg kan næsten ikke vente med at spille mine nye sange for folk fra såvel Hanstholm som København. Og så kan jeg næsten ikke vente med, at se hvem der dukker op. Man kan købe billetter fra mandag den 4. april kl. 10:00.

 

Grüss Gott — Simon