Ny sushi restaurant åbner i Nyborg

Omkring d. 10. april åbner der en ny sushi restaurant i Nyborg.

Det er King’s Running Sushi der åbner. Restauranten findes idag både i Odense, Svendborg og Aalborg – men åbner altså ny restaurant i Nyborg – oplyser Fyens Stiftidende.

Adressen bliver Korsgade 2, hvor restaurant La Canton tidligere lå.

– Det er både sushi og wok, vi har fokus på, og så selvfølgelig take-away, fortæller Wei Zhing til Fyens Stiftidende.

Der kommer til at kunne være 50 spisende gæster i restauranten, når den åbner. Datoen er ikke bekræftet endnu, da de er igang med at renovere – men det vil ske omkring d. 10. april. Men jeg skal nok give dig update, når en dato er bekræftet 😉

Kittaya Wellness

Ny skønhedssalon åbnet i Nyborg

Kittaya har åbnet en ny skønhedssalon i Nyborg. Salonen hedder Kittaya Beauty & Wellness og ligger på Vægtergade 12 i Nyborg.

Her tilbyder hun følgende behandlinger:

  • Acne
  • Ansigtsbehandling
  • Aromaterapi
  • Hudpleje
  • Massage
  • Øjenvipper

– Jeg har boet i Danmark i fire år og taler thai, dansk og engelsk. Min uddannelse i skønhedsplejer er foregået på de bedste skoler i Bangkok, hvor der er lange traditioner for holistiske behandlinger. I min klinik kan du også købe pleje- og skønhedsprodukter, der er produceret i Thailand med naturlige ingredienser som eksempelvis grøn te, kokus og trækul, siger Kittaya på hendes hjemmeside.

 

Endnu en julekalender optages i Nyborg

FilmFyn oplyser at når TV2 går igang med at optage den kommende julekalender d. 13. marts, så kommer de bl.a. forbi Nyborg for at optage.

– Vi  får da julelys i øjnene og gran i håret af at tænke på, at endnu en julekalender landes på Fyn og denne gang i hele fire  fynske kommuner. Cosmo Film har fundet en række locations, som matcher formålet, at lave den smukkeste, dejligste julekalender – og så endda med nisser. Hver eneste gang FilmFyn investerer en krone i film- og tv-produktion, skal vores område gerne kapitalisere. Fynske filmfolk kommer i arbejde og lokale virksomheder får omsætning – men med en familiejulekalender på en stor tv-kanal som her, er der i høj grad også lagt op til omtale og stor bevågenhed til vores herlige landsdel, siger Bo Damgaard (direktør i FilmFyn).

Havfruehold for børn

Så kom muligheden igen!

Tilmeld dig det nye havfruehold for børn -6 søndage i badelandet (klokken 9.15-10.00, start på søndag)

Udforsk livet under vandoverfladen og føl dig som et havdyr på lige fod med de andre fisk. Sæt smukke bevægelser sammen til seje shows i vandet og lav imponerende opvisninger for hinanden. Lav sjove og flotte serier og små videoer. Find på spændende historier om havfruer, dyk, udforsk badelandet under overfladen og LEG!

Læs mere og tilmelding her.

McDonalds lukker i fem dage pga. ombygning

McDonalds i Nyborg lukker i fem dag fra fra søndag d. 12. marts kl. 21 til fredag d. 17. marts senest kl. 18 – oplyser Fyens Stiftidende.

Restauranten holder lukket pga. ombygning

– Vi kommer med det nye koncept til at ændre på helt centrale aspekter i restauranten, som alt sammen er til gæsternes fordel. Blandt andet får vi digitale bestillingsskærme, hvor man kan stå og bestille sin mad i ro og mag. Generelt vil vores gæster opleve en mere rolig atmosfære i restauranten, siger ejer af McDonald’s i Nyborg Michael Rolver til avisen.